Den 13. december nåede Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd til enighed om at etablere en CO2-grænsereguleringsmekanisme, som vil pålægge kulstoftold på import baseret på deres drivhusgasser og emissioner.Ifølge Europa-Parlamentets hjemmeside dækker mekanismen til justering af kulstofgrænsen, som begynder at blive prøvet den 1. oktober 2023, stål, cement,aluminium profiler, aluminiumsprofil til døre og vinduer, solcellestativer,gødnings-, el- og brintindustrien samt stålprodukter som skruer og bolte.CO2-grænsereguleringsmekanismen vil fastsætte en overgangsperiode, før den træder i kraft, hvor handlende kun skal rapportere CO2-emissioner.
Ifølge den tidligere plan vil 2023-2026 være overgangsperioden for implementeringen af EU's kulstoftarifpolitik, og EU vil indføre fulde kulstoftariffer fra 2027. På nuværende tidspunkt er tidspunktet for, hvornår EU's kulstoftarif officielt træder i kraft, underlagt til afsluttende forhandlinger.Med driften af CO2-grænsereguleringsmekanismen vil den gratis kulstofkvote under EU's CO2-handelssystem gradvist blive udfaset, og EU vil også vurdere, om man vil udvide anvendelsesområdet for kulstoftariffer til andre områder, herunder organiske kemikalier og polymerer.
Qin Yan, chef for magt- og kulstofanalytiker ved Lufu og en forsker ved Oxford Energy Research Institute, fortalte 21st Century Business Herald, at den overordnede plan for mekanismen er næsten færdig, men den vil stadig vente på fastlæggelsen af EU's kulstofemission handelssystem.EU's kulstoftarifjusteringsmekanisme er en vigtig del af EU's Fit for 55-emissionsreduktionspakke, som håber at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % inden 2030 baseret på 1990-niveauer.EU siger, at planen er afgørende for, at EU kan opnå klimaneutralitet og en grøn aftale inden 2050.
CO2-grænsejusteringsmekanismen etableret af EU er også almindeligt kendt som kulstoftold.Kulstoftold refererer generelt til de lande eller regioner, der strengt implementerer reduktion af CO2-emissioner, og kræver, at import (eksport) af produkter med højt kulstofindhold betaler (returnerer) de tilsvarende skatter eller kulstofkvoter.Fremkomsten af kulstoftariffer er hovedsageligt forårsaget af kulstoflækager, som flytter relaterede producenter fra områder, hvor kulstofemissioner er strengt styret til områder, hvor klimastyringsreglerne er relativt lempet for produktion.
Den kulstoftarifpolitik, som EU har foreslået, undgår også med vilje lækageproblemet med kulstoflækage lokalt i EU, det vil sige at forhindre lokale EU-virksomheder i at flytte ud af deres industrier for at undgå strenge CO2-emissionskontrolpolitikker.Samtidig opstiller de også grønne handelsbarrierer for at styrke deres egne industriers konkurrenceevne.
I 2019 foreslog EU første gang at øge kulstoftolden i import- og eksporthandelen;i december samme år foreslog EU formelt CO2-grænsereguleringsmekanismen.I juni 2022 stemte Europa-Parlamentet formelt for at vedtage ændringerne til loven om CO2-grænsetarifreguleringsmekanismen.
National klimaændringsstrategi forskning og internationalt samarbejde center, direktør for strategisk planlægning Chai Qi Min i august i år i et interview med Kina udvikling og reform avis, påpegede, at kulstoftold er en slags grønne handelsbarrierer, EU's kulstoftoldpolitik er at reducere CO2-prissætningen inden for det europæiske markedspåvirkning og produktkonkurrenceevnen, på samme tid gennem handelsbarrierer for at opretholde nogle europæiske kerneindustrier, såsom bilindustrien, skibsbygning, luftfartsindustriens fordele, udgør en konkurrencemæssig kløft.
Ved at etablere kulstoftariffer har EU for første gang indarbejdet klimaændringskrav i globale handelsregler.EU's tiltag vækker opmærksomhed fra mange lande.Ifølge medierapporter overvejer Canada, Storbritannien og USA alle at indføre kulstoftold.
I sin pressemeddelelse sagde EU, at kulstoftoldmekanismen var fuldt ud i overensstemmelse med WTO-reglerne, men at den kunne skabe en række nye handelskonflikter, især i udviklingslande med relativt højere niveauer af kuldioxidemissioner.
Indlægstid: 14. december 2022
